Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Men det er midnat, skjønner De, og en smørgul
maane paa snei holder trit med ekspressen og
animerer mig. Og om natten har man bare tre
sindsstemninger at vælge mellem: Melankoli, sen-
timentalitet og flaaseri. Jeg vælger som regel den
sidste. Min stedmor paastaar det er en maate
hvorpaa jeg søker dækning. Kan De forstaa hvad
hun sigter til?
Nu piper det for den station hvis postkasse
dette skal nedi ..
Derfor adjø.
Deres hengivne Kirsten Skaugaard.
P.S. P.S. maa til forat et brev skal være fint.
Ellers var det egentlig for at si at den røde traad
gjennem dette brev er — anger. Tilsyneladende
har den nemlig forstukket sig.»
— — — Utpaa sommeren fik Kirsten svar
paa dette brev. Det var datert Paris 2. juni.
«Kjære frøken Kirsten.
Tak for Deres angrende brev. Angrende, er
nu det egentlig ordet? De sa engang — la os
drive paa med at citere hinanden — at man
burde stræbe efter at lægge uttrykket tæt, tæt,
tæt op til meningen, — og jeg husker De illu-
strerte det med en bevægelse saa man rent mistet
pusten av tæthet. Derfor er kanske samvittighets-
lettende bedre end angrende i dette tilfælde. Hvad
skulde De forresten ha at angre.
Da jeg fik brevet — det naadde mig saavidt,
og Jeg læste det paa toget — forekom det mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
