Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
du opholder os. Jeg har ingen andre end dig
til at hjælpe mig. Ingen, ingen. Vi er saa alene
alle vi her paa jorden, vi fortviler av ensomhet.
— Gud.
— Jeg er ikke haard, Du som ser i mit hjerte,
vet det jo.
— Hjælp mig, hjælp mig.
Hun stemte sine føtter av al magt mot peda-
lerne. Fort, fort. Hele verden maatte gjerne
forstaa hvordan det var fat med hende. Bare se,
bare se. Hun skammet sig ikke for nogen.
Her var det de skiltes forleden. Her snudde
han sig og saa paa hende med sine gode øine.
Gud, hører du, han er god, han er det bedste
menneske paa hele den vide jord.
En trille kom kjørende. Nogen reiste sig op,
vinket og fægtet med armene til hende. Hun för
forbi. Stedmoren fik dra sine slutninger som hun
vilde.
Her var granholtet. Der paa den siden var
det han gik. Litt smalskuldret med hodet let for-
overbøiet. Gud, nu laa han og led i feber. Kan-
ske han alt . . . . nei, Gud, Gud, vær barmhjer-
tig mot dine arme, avmægtige barn.
— Alt skal jeg gjøre for dig, bare du hjælper mig
i dette ene.
— Nei Gud, tilgi mig, jeg mener det ikke, jeg
stiller ingen betingelser.
Der var byen.
Hun drev paa, merket ikke at folk i gaterne
snudde sig forbauset om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
