Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Da hun steg av utenfor pensionatet, faldt cyk-
kelen overende i rendestenen, og blev liggende.
Hun gav sig ikke tid til at rette den op, men tok
trapperne i et byks.
I entréen stod en klump av damer og talte
sammen. En holdt et lommetørklæ op for an-
sigtet. Kirsten saa det og tapte besindelsen.
«Er han død?» brast det ut.
Alle snudde sig mot hende. — «Hvem?» Damen
med lommetørklæet tapte det paa gulvet av for-
bauselse, graatt bak det hadde hun iethvertfald
ikke. |
«Hvem ?»
Kirsten blev lettet og ærgerlig paa samme tid.
For nogen tosser. Staa her i den selvsamme gang
hvor han kanske laa like indenfor, og saa spørre
hvem!
«Lektor Jonassen, vel,» kom det rapt og iltert.
«Aa, han!» De kom sig ikke til at svare, med
én gang, saa overvældet blev de av de oplysninger
hun uten blu stod og leverte fra sig. De møn-
stret hende, like fra det forblaaste haaret uten hat
til skoene som var overskvættet med søle og for-
melig suklet av væte. De veiret sensation.
«Han,» tok endelig én initiativet; «han er meget
bedre. Krisen er overstaat. — Naar var det?»
vendte hun sig til de andre. — «Iforgaars.»
Straks efter banket hun paa Dikkes værelse.
Men da dørhanken var vridd om, og hun stod med
døren paagløtt, slog en tanke hende. Hun bøiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
