- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Første Del /
32

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. Gut og Pige - III. Mr. Riley giver Raad angaaende Skole for Tom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

med et bestemt Maal for Øie, er det temmelig sikkert,
at den kaster sine Evner bort i en unyttig Leg.

Beregnende Gridskhed og overlagt Udspekulerthed
i den Hensigt at naa et egenkjærligt Maal forekommer
ikke rigelig uden i Skuespildigterens Verden. De
kræver et mere intenst Hjernearbeide, end mange af
vore Medmennesker gjør sig skyldig i. Det er let nok
at ødelægge vore Medmenneskers Liv uden at have
saa megen Uleilighed. Vi kan opnaa det ved lige-
gyldig Taushed og ligegyldige Undladelser, ved Usand-
heder, hvorfor vi neppe selv gjør os rede, ved smaa
Tilsnigelser, smaa Overdrivelser, ved uheldig anbragte
Smigrerier og klodset fremsatte og ubehændig hen-
kastede Insinuationer. De fleste af os lever fra Haan-
den til Munden med en liden Familie af umiddelbare
Fornødenheder, vi gjør lidet andet end snappe en
Krumme til den sultne Yngel og tænker sjelden at
samle Saakorn til næste Aars Høst.

Mr. Riley var Forretningsmand og ikke ligegyldig
for sin egen Interesse, men han stod dog mere under
Indflydelse af Øieblikkets Indskydelse end af fremsynte
Planer. Der var ikke nogensomhelst personlig Aftale
mellem ham og Pastor Walter Stelling, tvertimod, han
kjendte meget lidet til denne Herre og hans Talenter,
neppe tilstrækkelig til at berettige ham til en saa stærk
Anbefaling, som han havde givet ham ligeoverfor sin
Ven Mr. Tulliver. Men han troede Mr. Stelling var
stærk i Klassikerne, thi det havde Gabsby fortalt ham,
og Gabsby’s Fætter var Universitetslærer i Oxford.
Og dette var bedre Grundlag for hans Overbevisning,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 13 23:34:24 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/1/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free