Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. Gut og Pige - IX. Til Garum Firs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af sin Pagode, han var ganske bleg og gik bort; Lucy
saa til i Taushed lig en Katunge, som standser med
at pudse sig.
ȁa, Tom,< sagde Maggie endelig og gik lidt
henimod ham. »Jeg vilde ikke rive «det ned — det.
vilde jeg virkelig ikke.
Tom hørte ikke paa hende, men tog istedet
to tre haarde Erter op af Lommen og skjød dem med
Neglene paa den ene Tommelfinger mod Vinduet —
først ganske svagt, men snart i den bestemte Hensigt
at træffe en fjorgammel Spyflue, som viste sin Dum-
hed i Solskinnet, tydeligvis imod Naturens Mening,
der havde skaffet Tom og Erter herhen for at bringe
det svage Væsen en snarlig Død.
Det var saaledes blevet en tung Dag for Maggie,
og Toms vedvarende Kjølighed. mod hende under
hele Spaserturen, ødelagde den friske Luft og det
herlige Solskin for hende. Han raabte paa Lucy, for
at hun skulde se et halvfærdigt Fuglerede, uden at
bryde sig om at vise Maggie det, og skar Barken af
en Pilekvist til Lucy og sig selv uden at byde Maggie
nogen. Lucy havde sagt: »Skulde ikke Du ha Lyst
paa en, Maggie?”« Men Tom var døv. Og dog var
Synet af Paafuglen, som meget beleiligt bredte ud sin
Hale oppe paa Havemuren, netop som de mnaaede
Garum Firs, nok til midlertidig at aflede Tankeme fra
deres personlige Sorger.
Og dette var kun Begyndelsen til de smukke
Syn paa Garum Firs. Alt hvad der hørte til Land-
livet var smukt der — Bantamhøns, spettede og med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
