Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. Gut og Pige - IX. Til Garum Firs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aldrig kunde gjøre nogenting. Men det hændte, at
Lucy viste sig mærkværdig flink til at bygge, hun
haandterede Kortene saa let og bevægede sig saa sir-
lig, at Tom nedlod sig til at beundre hendes Huse
saavelsom sine egne, saa meget villigere som hun havde
bedt ham lære hende. Maggie vilde ogsaa have be-
undret Lucy’s Huse og opgivet at bygge selv for at
se paa dem uden Uvillie, hvis ikke Kraven havde
gjort hende grætten, og hvis Tom ikke havde leet saa
umaadelig, naar hendes Huse faldt ned, og kaldt hende
en Tosse.
»Du skal ikke le af mig, ’Tom,< udbrød hun
vredt. »Jeg er ingen Tosse. Jeg véd meget, som Du
ikke kan.<
» Aa, javist, Jomfru Hidsigprop! Jeg vilde aldrig
være saa vrang som Du — gjøre slige Grimacer!
Lucy gjør aldrig saadant. Jeg liker Lucy bedre end
Dig, jeg skulde ønske, Lucy var min Søster.<
»Da er det meget ondt og grusomt af Dig at
ønske det,< sagde Maggie og för heftig op fra Gulvet,
hvorved hun væltede Toms herlige Pagode. Hun
havde ikke isinde at gjøre dette, men Kjendsgjerningens
Bevis var imod hende, og Tom blev ganske bleg af
Vrede, men sagde intet. Han vilde have slaaet hende,
hvis han ikke havde vidst, at det var feigt at slaa en
Pige, og Tom Tulliver var fast bestemt paa aldrig at
gjøre noget, som var feigt.
Maggie stod som fastnaglet af Skræk og Forfærdelse,
mens Tom reiste sig op fra Gulvet mellem Ruinerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
