Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. Gut og Pige - X. Maggie handler værre, end man ventede af hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 161 —
dette som alt Andet — naar Tom ikke brød sig om,
at hun skulde se det.
Endelig var hun lige ved Lucy, og Tom, som
havde seet hende nærme sig, men ikke vilde agte paa
hende, før han var nødt til det, vendte sig og sagde:
»Gaa væk med Dig, Maggie! Der er ikke Plads
til Dig paa Græsset her. Ingen har bedt Dig komme! «
I Maggies Bryst kjæmpede der i dette Øieblik
Lidenskaber, der kunde have ført til en Tragedie,
hvis Tragedier skyldtes Lidenskaber alene, — men det
væsentligste, den fulde Hengivelse, somvar tilstede i Liden-
skaben, manglede i Handlingen; — det værste Maggie
kunde gjøre, var med et voldsomt Tryk af sin lille
brune Arm at puffe den stakkels lille røde og hvide
Lucy ud i den af Kjørene optraakkede Søle.
Da kunde ikke Tom dye sig — han gav Maggie
to heftige Slag paa Armen, idet han løb til for at
løfte op Lucy, som laa og græd hjælpeløst. Maggie
trak sig tilbage til Roden af et Træ nogle Alen borte
og saa til uden Anger.
Vanligvis fulgte hendes Anger raskt efter en eneste
uoverlagt Handling, men nu havde Tom og Lucy
gjort hende saa ulykkelig, at hun glædede sig ved at
forstyrre deres Glæde — glædede sig over at gjøre
enhver anden ligesaa uglad. Hvorfor skulde hun være
bedrøvet? Tom var altid sen til at tilgive hende,
om hun var aldrig saa bedrøvet.
»Jeg skal sige det til Moder, nu ved Du det,
Frøken Mag,< sagde Tom høit og eftertrykkeligt, saa
snart Lucy var kommet op og færdig til at gaa.
Eliot. B. 1. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
