Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. Gut og Pige - XI. Maggie prøver at løbe bort fra sin Skygge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 168 —
at hun havde det godt i alle Maader og altid vilde
elske ham saa inderlig.
Maggie blev snart andpusten af at løbe, men ved
«den Tid Tom kom til Dammen igjen, var hun allerede
tre lange Jorder borte og ved Omdreiningen, der løb
ud til Hovedveien. Hun standsede lidt for at puste
ud og kom paa den Tanke, at der slet ingen Moro var
i at løbe bort, inden En var naaet did hvor Zigeu-
nerne holdt til Men hendes Beslutning var ikke
rokket. Straks efter gik hun gjennem Grinden og ud
paa Veien uden at vide, hvor den vilde føre hen.
thi det var ikke denne Vei, de var komne fra Dorl-
cote Mølle til Garum Firs, men saa meget tryggere
følte hun sig mod at blive indhentet.
Men saa mærkede hun, ikke uden at skjælve, at
der kom to Mænd imod hende paa Veien; hun havde
ikke tænkt paa, at hun kunde møde Fremmede —
hun havde været altfor optaget af den Tanke, at
hendes Venner var efter hende.
De frygtelige Fremmede var to slusket udseende
Mænd med blussende Ansigter; den ene bar en Byldt
paa en Stok over Skulderen; men til hendes store
Forbauselse — mens hun gruede for at faa Skjænd
af dem som en Rømling — standsede Manden med
Byldten, og i en halvt klynkende, halvt indsmigrende
Tone spurgte han, om hun ikke havde en Kobber-
skilling at give en fattig Mand.
Maggie havde en Halvkrone — en Gave fra
Onkel Glegg — i Lommen; denne tog hun øieblik-
kelig frem og gav den fattige Mand den med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
