Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. Gut og Pige - XI. Maggie prøver at løbe bort fra sin Skygge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bn
høfligt Smil, og haabede, han vilde føle sig taknem-
melig for en saadan Ædelmodighed.
«Det er alle de Penge, jeg har,< sagde hun und-
skyldende.
» Tak, lille Jomfru,« sagde Manden mindre høflig
og taknemmelig, end hun havde ventet, og hun lagde
endog Mærke til, at han smilede og blinkede til sin
Kamnmerat. |
Hun skyndte sig videre, men lagde dog Mærke
til, at de to Mænd stod stille og saa” efter hende, og
straks hørte hun dem le høtit.
Med ét faldt det hende ind, at de kunde tro,
hun var Idiot, og den Tanke var for saar til let at
glemmes: Tom havde jo sagt, at hendes korte Haar
fik hende til at ligne en saadan. Desuden havde
hun intet Ydertøi paa, kun Krave og Hat. Det var
tydeligt, hun ikke kunde gjøre noget gunstigt Indtryk
paa de forbigaaende Fremmede, og hun tænkte, det
var bedst at vende tilbage til Markerne igjen, men
ikke paa samme Side af Veien som før, af Frygt for
at dette ogsaa var Onkel Pullets Marker.
Hun gik igjennem den første Grind, som ikke
var stængt, og det var med en Følelse af Glæde, at
hun sneg sig ubemærket langs Gjærderne efter det
sidste ydmygende Møde.
Hun var vant til at streife alene omkring paa
Markerne og var mindre ræd der end ude paa Veien.
Undertiden maatte hun klatre over høie Gjærder, men
det var kun et ubetydeligt Onde. Hun arbeidede sig
med raske Skridt ud af Rækkevidde og vilde sand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
