Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Skoletiden - VII. Ud gjennem de gyldne Porte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOON
menneskelige Hjælpehandlinger, som løfter disse op
til et Sambaand af kjærligt Fællesskab, ligesom for de
vilde Mennesker mellem Isbjergene den blotte Nær-
værelse af et almindeligt Menneske sætter Kjærlighedens
dybeste Kilder i Bevægelse.
Mr. Stellng lagde Haanden paa Toms Skulder
og sagde: »Gud velsigne Dig, min Gut, lad mig høre,
hvorledes det gaar Dig.< Derpaa trykkede han Maggies
Haand, men sagde intet hørligt Farvel.
Tom havde saa ofte tænkt paa, hvor glad han
skulde være den Dag, han forlod Skolen »for godt.
Og nu forekom Skoledagene ham som en Ferie, der
var tilende.
De to slanke, ungdommelige Skikkelser blev snart
utydelige langt borte paa Landeveien — svandt snart
afsyne bag det fremspringende Gjærde.
De var gaaet sammen ud i deres nye Sorgens
Liv, de vilde aldrig mere faa se Solskinnet uden en
Skygge af Bekymringer, som levede i Mindet. De
var traadte ind i den tomerige Vildskov, og deres
Barndoms gyldne Porte var for evig lukket bag dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
