Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Ruin - II. Mrs. Tullivers Teraphium eller Husguder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Følelse, at han nu maatte optræde som en Mand og
drage Omsorg for sin Moder.
»Giv Dig ikke over, Moder,< sagde han ømt.
»Jeg blir snart istand til at tjene Penge, jeg tænker
nok, jeg kan faa en Plads.<
»Gud velsigne Dig, Gutten min,< sagde Mrs.
Tulliver noget trøstet. Derpaa saa” hun sig vemodig
omkring og sagde: »Men jeg vilde ikke have taget
mig det saa nær, hvis vi kunde have beholdt de Ting
med mit Navn paa.<
Maggie havde været Vidne til dette Optrin med
stigende Vrede. Den antydede Dadel mod Faderen —
hendes Fader, som nu laa der som en levende Død —
tilintetgjorde al hendes Medlidenhed med Sorgen over
Duge og Porcelæn, og hendes Vrede paa Faderens
Vegne øgedes ved lidt egoistisk Harme over Toms
stiltiende Samhold med Moderen i at lukke hende ude
fra den almindelige Sorg. Hun var bleven næsten lige-
gyldig for Moderens vanlige Misagt for hende, men
hun var yderst ømtaalig for enhver, selv passiv, God-
kjendelse deraf, som hun maatte spore hos Tom.
Maggie, Stakkar, var paa ingen Maade skabt af ublandet
Hengivelse; hun stillede store Krav for sin egen Del,
dersom hun elskede inderlig. Hun udbrød tilsidst med
bevæget, næsten skjælvende Stemme:
»Moder, hvor kan Du tale saaledes! Som om Du
blot brød Dig om de Ting, som Dit Navn staar paa
og ikke om Faders Navn ogsaa — og at Du bryder
Dig om Noget andet end vor kjære Fader selv —
naar han ligger der og maaske aldrig mere faar tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
