Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Ruin - VI. Skikket til at gjendrive den gjængse Fordom mod en Lommekniv som Vennegave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ordentlig. Men jeg bryder mig ikke om det — ikke
en Døit! Mit Hoved er ikke en Kaalrabi — og jeg
kan kanske faa Lykke til at døve nok en Ildebrand
inden ret længe. Jeg har Held med mig. Saa jeg
vilde takke til, om De vilde tage disse ni Guldstykker,
Mr. Tom, og gaa i Vei med noget for egen Regning
med dem, hvis det er sandt, at Møllermesteren er
knækket. De rækker vel ikke helt frem, spaar jeg,
men de hjelper et Stykke paa Vei.<
Tom blev rørt saa dybt, at han glemte sin Stolt-
hed og Mistanke.
»Du er en hjertensgod Gut, Bob,« sagde han
rødmende og med denne svage, forknytte Skjælven i
Stemmen, der lagde et vist Trylleri selv over Toms
Stolthed og Strenghed, »og jeg skal ikke glemme Dig
mere, endda jeg ikke kjendte Dig iaften. Men jeg
kan ikke tage Dine ni Guldstykker — det vilde være
at tage hele Din lille Formue fra Dig, og det vilde
ikke nytte mig stort heller.<
»Ikke det, Mr. Tom,« sagde Bob nedslaaet. »Sig
nu ikke det, fordi De tror, jeg trænger dem. Jeg er
ikke fattig. Min Moder tjener mangen god Skilling
med at ribbe Fjær og sligt og om hun ikke spiser
andet end Brød og Vand, saa blir der Fedt af det
ligevel. Og jeg har Lykken med mig — jeg tvivler
paa, De er fuldt saa heldig, Mr. Tom — den gamle
Møllermester ialfald ikke — saa De kan godt tage en
liden Skive af min Lykke, uden at nogen Skade sker.
Bevars! Fandt jeg ikke en Skinke i Floden forleden,
den var trillet ud fra en af disse runde Hollændere,
tør jeg vædde paa. Hør, betænk Dem endnu engang,
Eliot. B.1I. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>