Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Ruin - VI. Skikket til at gjendrive den gjængse Fordom mod en Lommekniv som Vennegave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mr. Tom — for gammelt Kjendskabs Skyld — ellers
maa jeg tro, De bærer Nag til mig. <
Bob skjøv Pengene frem, men førend Tom kunde
sige noget, slog Maggie Hænderne sammen, saa” anger-
fuldt paa Bob og sagde:
»Åa, jeg er saa bedrøvet, Bob, — jeg troede
ikke, De var saa snil og god. Jeg tror, De er det
snilleste Menneske i Verden!<
Bob havde slet ikke kjendt noget til den ufordel-
agtige Mening om ham, for hvilken Maggie nu 1 sit
Indre gjorde Bod, men han smilede af Glæde over
denne smukke Ros, den kom tilmed fra en ung Pige,
der — som Bob senere paa Aftenen fortalte sin
Moder — » havde saadanne ualmindelige Øine, de saa”
ud til at gjemme saa mange Ting, at han følte sig
som ingen Ting.
» Nei, jeg kan virkelig ikke tage mod dem, Bob,
sagde Tom, »men tro ikke, jeg føler Din Venlighed
mindre, fordi om jeg siger nei. Jeg ønsker ikke at
faa noget af nogen, men vil selv arbeide mig frem.
Og disse Guldstykker vilde ikke hjælpe mig langt —
de vilde virkelig ikke — om jeg tog imod dem. Lad
mig trykke Din Haand.« Tom rakte frem sin lyserøde.
Haand, og Bob var ikke sén om at lægge sin haarde
Arbeidsnæve i den.
»Lad mig lægge Pengene 1 Posen igjen,< sagde
Maggie, »og Du maa komme og besøge os igjen, naar
Du har kjøbt Din Varepakke.<
»Det er troligt, jeg kommer da — bare forat vise
mig frem,« sagde Bob med en utilfreds Mine, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
