Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Ruin - VIII. Dagslys paa Vraget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 415 —
» Betalt enhver sit?« sagde han i heftig Bevæ-
gelse, hans Ansigt blussede og Øinene lyste. »Hvor-
for — hvad — har De drevet mig til Konkurs?<
»Aa, Fader, kjære Fader!« sågde Maggie, som
tænkte, at dette skrækkelige Ord var et tilstrækkeligt
Udtryk for det virkelige Forhold — »bær det — fordi
vi holder af Dig — Dine Børn vil altid elske Dig.
Tom vil betale dem helt ud; han siger, han vil gjøre:
det, naar han blir voksen.<
Hun følte, at hendes Fader begyndte at skjælve —
hans Stemme skjælvede ligeledes, da han efter nogle
Øieblikkes Forløb sagde:
»Ja, min lille Jente, men jeg kommer ikke til at
leve to Gange.<
»Men kanske Du kan opleve at faa se, at jeg
betaler enhver, Fader, sagde Tom, som talte med
megen Anstrængelse.
»Ah, min Gut< sagde Mr. Tulliver og rystede
langsomt paa Hovedet, »men, hvad der er blevet
sønderbrudt, kan aldrig mere heles; det vilde blive Dit
Værk og ikke mit.<« Han saa" op paa ham og sagde
saa: »Du er kun seksten Aar -— det vil blive et.
tungt Læs op for Bakke for Dig — men Du maa
ikke lægge Skylden paa Din Fader. Slynglerne var
for mange for ham. Jeg har ladet Dig faa en god
Opdragelse — det vil hjælpe Dig ivei.<
Der var noget i Halsen, som halvt kvalte de
sidste Ord. Rødmen, der havde forskrækket Børnene,
fordi den saa ofte var Forløber for et Anfald, var
veget bort, og bans Ansigt var blegt og skjælvende.
Tom sagde Intet; han kjæmpede endnu mod sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
