Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Ruin - IX. En ny Post i Familieregistret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
følte for denne Plet Jord, hvor alle hans Minder havde
sit Midtpunkt, og hvor Livet syntes at ligne et vel-
kjendt, glatskaftet Værktøi, som Haanden lukker sig
om med kjærligt Velbehag. Og netop nu levede han
i disse opfriskede Erindringer om længst forsvundne
Dage, der kommer over os i Rekonvalescenstidens
ledige Timer.
»Du, Lukas, sagde han en Eftermiddag, da han
stod og saa” over Porten ind i Frugthaven, »jeg erin-
drer den Dag, de plantede disse Æbletræer. Min Far
var god til at plante, det var Liv og Lyst for ham
at faa en Kjærre fuld af unge Træer — og jeg pleiede
at staa ude i Kulden hos ham og følge efter ham som
en Hund.<
Saa vendte han sig, og lænet mod Portstolpen,
betragtede han de ligeoverfor liggende Bygninger.
» Den gamle Mølle vilde savne mig, tror jeg, Lukas.
Der gaar et et Sagn om, at naar Møllen skifter Eier,
blir Floden vred — jeg hørte min Fader fortælle det
mangen en Gang. Det er ikke godt at vide, om der
ikke er noget i det Sagn, for det er en broget Verden
vi lever i, og Gamle-Erik har en Finger med i den
— den har ialfald faaet Overtaget over mig, det
ved jeg:
» Ei, Mester, < sagde Lukas med trøstende Medfølelse,
»naar man betænker Rusten paa Kornet og Varmen
i Høstakkene, som jeg har seet i min Tid — saa ser
det ofte komisk ud — og se nu Fleskefedtet paa vore
sidste Svin — det smelter bort som Smør — der blir
intet andet igjen end Bundfald.<
» Det er, som det skulde være igaar, < fortsatte Mr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
