Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog - II. Det sønderrevne Rede stikkes af Torne - III. En Røst fra Fortiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6) 5
kunde de ikke blive til Maaltiderne nu, og den Tvang,
der foraarsagedes ved Mr. Tullivers barske Taushed, der
syntes at øge den hule Gjenklang i de tomme, tæppe-
løse Værelser, naar Tanterne sad og snakkede, forhøiede
Ubehageligheden ved disse Familiebesøg paa alle Sider
og tjente til at gjøre dem sjeldne. Hvad andre Be-
kjendte angaar — saa er der en kjølig Luft, som om-
giver alle dem, der er komne paa Knæerne i Verden,
og Folk er glade ved at komme bort fra dem som fra
et koldt Værelse ; menneskelige Væsener, blot og bart Mænd
og Kvinder, uden Møbler, uden noget at byde Dig, —
Personer som man har ophørt at regne for noget, frem-
byder i en overraskende Grad Mangel paa Grunde til at
ønske at besøge dem og Mangel paa Gjenstande at tale
med dem om. I hin fjerne Tid blev de Familier, der
var sunkne ned under sit oprindelige Niveau, stillede sør-
gelig ene i det civiliserede, kristne Samfund her i Landet,
medmindre de tilhørte et sekterisk Samfund, der faar lidt
Brodervarme ved den hellige Ild.
Kapitel III.
En Rest fra Fortiden.
En Eftermiddag, da Kastanierne holdt paa at springe
ud, havde Maggie sat sin Stol udenfor Indgansdøren og
sad der med en Bog paa Skjødet. Hendes mørke Øine
var vandret fra Bogen, men det saa ikke ud til, at hun nød
Solskinnet, som trængte gjennem det Hegn af Jasminer,
. som stod ved den fremspringende Gang ved hendes høire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
