Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog - II. Det sønderrevne Rede stikkes af Torne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at opmuntre ham. Hun var fremdeles hans Øines Lyst;
men Faderkjærlighedens friske Kilde var nu blandet med
Bitterhed som alt andet. Naar Maggie om Aftenen lagde
bort sit Arbeide, var det hendes Vane at tage en Skam-
mel og sætte sig ved sin Faders Knæ, idet hun hvilede
sin Kind op til det. Hvor hun ønskede, han vilde
klappe hendes Kind eller vise noget Tegn paa, at han
følte sig trøstet ved den Følelse, at han havde en Datter,
som elskede ham! Men nu fik hun intet Svar paa sine
smaa Kjærtegn, hverken fra Fader eller Tom — hendes:
Livs to Afguder. Tom var træt og aandsfraværende de
korte Stunder, han tilbragte hjemme, og hendes Fader
var iforveien optaget med den bitre Tanke, at Pigebarnet
voksede op — stod paa Overgangen til Kvinde — og
hvorledes skulde det gaa hende godt i Livet? Hun
havde liden Udsigt til at blive gift, saa langt ned som:
de var komne i Verden. Han afskyede Tanken paa,
at hun skulde gifte sig ind i Fattigdom, saaledes som
hendes Tante Gritty havde gjort; det vilde bringe ham
til at vende sig i sin Grav — »den lille Pige< saa ud-
slidt af Børn og Arbeide, som Tante Moss var! Naar
udannede Aander, indskrænkede til en snæver Kreds af
egne Erfaringer, trykkes af vedvarende Ulykke, bliver
deres indre Liv gjerne et Kredsløb af triste og bittre:
Tanker. De samme Ord, de samme Scener gjentages om:
og om igjen, den samme Stemning ledsager dem —
Aarets Slutning finder dem, omtrent som de var i Be-
gyndelsen, ret som om de var Maskiner, bestemte til en
Række stadig tilbagevendende Bevægelser.
Dagenes Ensformighed afbrødes af faa Besøgende.
Onkler og Tanter aflagde kun faa Besøg nu; naturligvis:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>