Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog - III. En Røst fra Fortiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i at se formeget paa dem — han kjender sin egen For-
retning, han.<
Udtrykket i Mumps Ansigt, som saa” ud til at taale
den overflødige Tilværelse af Ting i Almindelighed, be-
kræftede eftertrykkelig denne høie Ros.
» Han ser skrækkelig bidsk ud,« sagde Maggie. » Tror
De, han vilde lade mig klappe sig?
»Ja vist, det vilde han, og han vilde takke til. Han
forstaar, hvem han er sammen med, Mumps. Det er
ikke en Hund, som kan narres med Peberkage, han vilde
lugte Tyven bedre end Peberkage — det vilde hån!
Jeg taler med ham i timevis, naar jeg gaar paa ensomme
Steder, og naar jeg har gjort noget galt, fortæller jeg
ham det altid. Jeg har ingen Hemmeligheder, som ikke
Mumps kjender. Han kjender til min store Tommel-
finger — det gjør han.<
» Deres store Tommelfinger — hvad er det?< sagde
Maggie.
»Se her, hvad det er, < sagde Bob hurtigt og fremviste
et sjeldent bredt Eksemplar af dette Skillemærke mellem
Menneske og Abe. Den regnes med i Maalinger af
Flannel, ser De. Jeg har Flannel, fordi det er- en let
Vare at bære, og det er et dyrt Stof, saa en stor
’ Tommelfinger har meget at sige. Jeg sætter Tommel-
fingeren ved den ene Ende af Alenen og skjærer af paa
den anden, og de gamle Koner mærker det ikke.
»Men, Bob,< sagde Maggie og saa alvorlig ud. »Det
er jo Bedrageri, jeg synes ikke om at høre Dem for-
tælle det.<
» Gjør De ikke,< sagde Bob angerfuld. >Da er jeg
: bedrøvet over, at jeg sagde det. Men jeg er saa vant til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
