Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog - III. En Røst fra Fortiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ng
noget kunde trøste hendes Moder og oplive den lange
Dag for dem — i den forfængelige Pynt, og bar et
Hoved prydet som en Dronnings over sine gamle Kjoler,
men hun afslog dog stadig at se sig selv i Speilet. Mrs.
Tulliver fandt sin Glæde i at henlede Faderens Opmærk-
somhed paa Maggies Haar og paa hendes andre uformo-
dede Dyder; men han gav kun et barsk Svar.
» Jeg vidste meget vel fra først, hvad hun vilde blive, —
nu er det mig ligegyldigt. Men det er sørgeligt, at hun
ikke er gjort af simplere Stof; hun vil blive vraget
frygter jeg; der er ingen af dem, der passer for hende,
som vil gifte sig med hende.
Maggies legemlige og aandelige Ynde øgede kun hans
mørke Stemning. Han sad taalmodig og hørte, mens
hun læste et Kapitel for ham eller, naar de sad alene
sammen, ængstelig sagde noget til ham om en Sorg, der
kunde vendes til Velsignelse. Han optog det alt som en
Del af sin Datters Godhed, som blot gjorde hans Ulykke
saa meget sørgeligere for ham, efterdi den skadede hendes
Udsigter i Livet. I et Sind, der er opfyldt af en heftig
Higen henimod et bestemt Maal og af en utilfredsstillet
Hærvngjerrighed, er der ikke Rum for nye Følelser. Mr.
Tulliver trængte ingen aandelig Trøst, han ønskede kun
at afryste den nedværdigende Gjæld og at faa Hævn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
