Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - I. Red Deeps
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raskelse, men denne afløstes straks af Glæde. Hun rakte
ud sin Haand og saa” ned paa den vanskabte Skikkelse
foran sig med freidige Blikke, der for Øieblikket kun ud-
straalede Mindet om hendes Barnefølelser — et Minde,
der altid levede stærkt hos hende. Hun var den første,
der talte:
»De overraskede mig,< sagde hun og smilede svagt.
» Jeg møder aldrig nogen her. Hvorledes kom De til at
spadsere her? Kom De for at møde mig?<
Det var umuligt ikke at se, at Maggie følte sig
som Barn igjen.
»Ja, jeg gjorde,< sagde Filip, endnu forvirret. »Jeg
ønskede saa meget at se Dem. Jeg ventede længe paa
Bakken ved Deres Hus igaar for at se, om De ikke kom
ud, men De kom ikke. Saa ventede jeg idag ogsaa, og
da jeg saa”, hvilken Vei De tog, beholdt jeg Dem i Syne
og kom ned der bag Bakken. Jeg haaber, De ikke er
vred paa mig for dette.<
»Nei,« sagde Maggie med ligefremt Alvor, idet hun
gik videre, som om hun ventede, at Filip vilde ledsage
hende, »jeg er meget glad over, at De kom, for jeg har
ønsket at faa Anledning til at tale med Dem. Jeg har
aldrig glemt, hvor god De var mod Tom for længe siden.
og mod mig ogsaa; men jeg var ikke viss paa, om De
kunde huske os saa godt. Tom og jeg har havt megen
Sorg siden den Tid, og jeg tror, at det bringer En til
at tænke mere paa, hvad der hændte, før Sorgen kom.«
»Jeg kan ikke tro, at De har tænkt saa meget paæ
mig, som jeg har tænkt paa Dem,< sagde Filip frygt-
somt. » Ved De, da jeg var borte, tegnede jeg et Billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
