- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
43

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - I. Red Deeps

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

=== 43 fee

vemodsfulde Blik, hvorfra al sørgende Uro syntes at
være vegen, — maaske fordi hendes bredbrystede Skikkelse
har Former som en Kvinde i hendes tidlige Ungdom.
Ungdom og Sundhed har heldig modstaaet baade de frivillige
og ufrivillige Byrder, som hendes Skjæbne havde paaført
hende, og de Nætter, da hun til Bod har ligget paa det
haarde Gulv, har ikke efterladt noget synligt Spor. Øinene
er klare, den brune Kind fast og rund, de fulde Læber
røde. Med sin mørke Hudfarveé og kulsorte Krone, der
pryder hendes høie Skikkelse, ser hun ud, som var hun
i Slægt med de skotske Graner, som hun ser paa med
et kjærligt Blik. Og dog har man en Følelse af Uro
ved at se paa hende, en Følelse af stridende Kræfter i
Spænding, hvor et voldsomt Sammenstød truer; ganske
vist er der et dæmpet Udtryk, saadant som man ofte ser
det i ældre Ansigter under skyggeløse Huer, men som ikke
passer hos den heftige Ungdom, som man venter maa
bryde ud i et pludseligt, lidenskabeligt Glimt, som spræn-
ger al denne Ro, ligesom en dæmpet Ildebrand bryder
ud paany, naar alt synes frelst. Maggie selv mnærede
dog ingen Uro i dette Øieblik. Hun nød rolig den friske
Luft, mens hun saa" op til de høie Træer og tænkte, at
disse afbrukne Grene var Fortællinger om forbigangne
Storme, der kun havde bragt de røde Stammer til at
vokse sig høiere. Men medens hendes Øine endnu var
vendte opad, blev hun vaer, at en Skygge, der kaste-
des af Aftensolen, bevægede sig paa den græsklædte
Sti foran hende; hun saa” ned — med en overrasket
Bevægelse og fik Øie paa Filip Wakem, som først løftede
paa Hatten og derpaa dybt rødmende traadte frem og
rakte ud sin Haand. Maggie rødmede ogsaa af Over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free