Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - III. Den vippende Vegtskaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sa
Kapitel III.
Den vippende Vegtskaal.
Jeg sagde, at da Maggie gik hjem den Aften, var
den indre Kamp allerede begyndt. Du har seet tydelig
nok af hendes Samtale med Filip, hvori denne Kamp
bestod. Her var pludselig en Aabning i den Klippemur,
som stængte for Selvfornedrelsens snevre Dal, hvor hun
ingen anden Udsigt havde end den fjerne umaadelige Himmel-
hvælvning. Og nogle af de Glæder, som spøgte i Erindringen,
var ikke længer udenfor hendes Rækkevidde. Hun havde Ad-
gang til Bøger, Samtaler, Kjærlighed — hun kunde faa Ffter-
retninger fra den Verden, hvorfra hun endnu ikke havde tabt
Følelsen af at være en Landflygtig, og det vilde tillige være en
Venlighed mod Filip, som trængte Medlidenhed — og
visselig ikke var lykkelig; maaske var der her en gudsendt
Leilighed, bestemt til at gjøre hendes Sind mere værdigt
til den høieste Tjeneste; — maaske den mnobleste, fuld-
komneste Fromhed neppe kunde bestaa uden et større
Maal af Kundskaber. Maatte hun da altid leve i
dette forsagende Fangenskab ?
Det var noget saa harmløst, saa godt, at der bestod Ven-
skab mellem hende og Filip; de Grunde der forbød det,
var saa urimelige — saa ukristelige! Men den strenge,
monotone Advarsel kom altid igjen: hun vilde miste
Enfolden og Klarheden 1 sit Liv ved at tillade en
. Hemmelighedsholdelse af noget, og ved at vige af
fra Forsagelsens simple Regel overlod hun sig til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
