- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
85

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - III. Den vippende Vegtskaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

utøilede Ønskers forførende Ledelse. Hun troede, hun
havde vundet Styrke til at lyde den advarende Stemme,
før hun en Aften i den følgende Uge tillod sig at vende
sine Skridt mod »Red Deeps*. Men medens hun var
bestemt paa at sige et kjærligt Farvel til Filip, hvor saa”
hun ikke frem til denne Aftenvandring i Sænkningens stille,
stribede Skygger, bort fra alt, som var haardt og ukjær-
ligt, til de ømme, beundrende Blikke, som vilde møde
hende, til det Skjær af jevnbyrdigt Venskab, som Barn-
domsminderne vilde kaste over deres visere og modnere
Samtale, til Visheden om, at Filip vilde vise Deltagelse for
alt, hvad hun sagde, som ingen anden. Det var en Halv-
time, som hun vilde have vanskelig for at vende Ryggen
til; thi hun følte, at der aldrig vilde komme en lignende igjen.
Og dog sagde hun, hvad hun havde tænkt at sige; hun
saa baade bestemt og bedrøvet ud.

» Filip, jeg har fattet min Beslutning — det er rigtigst
at vi opgiver hverandre i alt undtagen i Erindringen. Jeg
kunde ikke møde Dem uden i Hemmelighed. — Afbryd
mig ikke, jeg véd, hvad De vil sige — det er andre Menne-
skers urigtige Følelser, som gjør det nødvendigt, — men at
holde noget skjult er slet under enhver Omstændighed. Jeg
føler, at det vilde være slemt for mig, for os begge. Og
saa, hvis vor Hemmelighed blev opdaget, vilde det bare
blive Flendighed, — skrækkelig Vrede, og saa maatte vi
alligevel skilles, og det vilde blive værre, naar vi var vant
til at se hverandre. <

Filips Ansigt blev overtrukket af Rødme, og der var
et Øiebliks Heftighed i Udtrykket [som om han vilde sætte
sig imod denne Bestemmelse af al sin Magt. Men han
beherskede sig og sagde med paatagen Ro: »Nu vel,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free