- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
91

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - III. Den vippende Vegtskaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

syn, og Klarsyn giver ofte Fremsyn. Hør paa mig — tilla d
mig at forsyne Dem med Bøger; lad mig faa se Dem engang
imellem, være Deres Broder og Lærer, som De sagde i
Lorton. Det er mindre Synd, at mødes med mig engang
imellem, end at fuldføre dette langsomme Selvmord. <

Maggie følte sig ude af Stand til at tale. Hun rystede
paa Hovedet og gik videre i Taushed, til de kom forbi
de skotske Graner. Der rakte hun ud sin Haand til
Tegn paa, at de maatte skilles.

» Banlyser De mig da for bestandig herfra, Maggie?
Jeg maa da vel gaa en Tur hid engang imellem? Om
jeg tilfældigvis møder Dem, lgger der jo ingen skjult
Hensigt i det?<

Det er i det Øieblik, da vor Beslutning synes i Færd
med at blive uigjenkaldelig — da de skjæbnesvangre Jern-
porte holder paa at lukkes bag os — det er da, at vor Styrke
sættes paa Prøve. Efter timelang tankeklar Overveielse
og trods fast Overbevisning griber vi saa enhver Skingrund,
som kan tilintetgjøre vor lange Kamp og føre os til det
Nederlag, som vi holde mere af end af Seiren. Maggie
følte, at hendes Hjerte hoppede af Glæde ved Filips Skalke-
skjul, og over hendes Ansigt gik det næsten umærkelige Ryk,
som ledsager enhver Sindslettelse.

Han saa” det, og de skiltes i Taushed.

Filip forstod altfor godt Situationen, til at han ikke
skuldegribes af Frygt for, at han havde grebet altfor hensyns-
løst ind i Maggies Samviltighed — maaske i en egenkjærlig
Hensigt. Men nei! Han overtalte sig selv til at tro, at
hans Hensigt ikke var egenkjærlig. Han havde lidet
Haab om, at Maggie mnogensinde vilde gjengjælde de
stærke Følelser, han nærede for hende, og det maatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free