Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - IV. Endnu en Elskovsscene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OE ee
hun til med et lyst Smil: »Kanske kunde jeg, hvis han
var meget selvgod; og alligevel, hvis han blev dybt ydmy-
get, tror jeg, jeg vilde give efter.<
»Jeg har ofte undret mig paa, Maggie,< sagde Filip
med Anstrengelse, »om ikke De sandsynligst vilde komme
til at elske en Mand, som det ikke vilde være rimeligt,
at andre Kvinder kunde elske.<
» Det kom an paa, hvad Grunden var til, at de ikke
syntes om ham,< sagde Maggie leende. »Han kunde
være meget ubehagelig. Han kunde stirre paa mig gjen-
nem et Seglas, som han havde sat fast i Øiet, og sætte
op et modbydeligt Fjæs som unge Torry. Jeg tror ikke,
andre Kvinder er glad i det; men jeg har aldrig følt
Medlidenhed med unge Torry. Jeg har aldrig Medliden-
hed med selvgode Folk; thi jeg tror, de bærer sin Trøst
med sig.<
»Men tænk Dem nu, Maggie — tænk Dem, det var
en Mand, som ikke var selvgod, -— som følte, han havde
intet at være selvgod for, — som fra Ungdommen af
bar Mærke af en egen Slags Lidelse, — og for hvem
De var hans Morgenstjerne, — en, som elskede Dem,
tilbad Dem saa inderlig, at han følte det som en Lykke
stor nok for ham, om De kun vilde tillade ham at se
Dem 1 korte, sjeldne Øieblikke . . .<
Filip stansede med kvalfuld Angst for, at hans Til-
staaelse skulde gjøre en brat Ende paa hans nuværende
Lykke, — den samme kvalfulde Angst, den havde gjort hans
Kjærlighed stumigjennem lange Maaneder. Et Anfald af Selv-
erkjen delse sagde ham, at han var vanvittig, som havde ladet
alt dette undslippe sig. Maggies Optræden denne Morgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
