Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - V. Det kløvede Træ - VI. En haardt vunden Seier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 122 —
Og da var sig bevidst en dunkel Baggrund af Lindring
ved den tvungne Adskillelse fra Filip. Det var sikkerlig
- kun, fordi Følelsen af Befrielse fra Hemmeligholdelse i
«ethvert Fald var hende velkommen.
Kapitel VI.
En haardt vunden Seier.
Tre Uger senere, da Dorlcote Mølle havde sit hel-
«digste Øieblik i hele Aaret — de store Kastanjer i Blomst, alt
’Græs høit og blomsterstrøet — kom Tom Tulliver hjem
tidligere end sædvanligt om Eftermiddagen, og da
han gik over Broen, saa” han med gammel, dybt rod-
fæstet Kjærlighed paa det agtværdige røde Teglstenshus,
«der altid saa” muntert og indbydende ud udvendig, lad
saa være, at Værelserne var nøgne og Hjerterne bedrøvede
inden Døre.
Der lyser et meget fornøiet Glimt i Toms blaagraa
Øine, da han saa” op mod Husets Vinduer; Rynken
mellem Øienbrynene forsvinder aldrig, men er ikke uklæde-
lig, den synes at vidne om en Villiekraft, som muligens
kan være uden Barskhed, naar Øinene og Munden har
sit mildeste Udtryk. Hans faste Skridt bliver raskere, og
Mundvigerne gjør Oprør mod den Sammenknibning, som
har til Hensigt at forbyde dem at smile.
Øinene i Dagligstuen var ikke vendt mod Broen just
mu, og de Tilstedeværende sad i forventningsløs Taushed.
Mr. Tulliver i sin Armstol, træt af et langt Ridt, i Tanker —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
