Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - VII. En Regnskabsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SS)
» Nei, min Pige, jeg tilgiver ham ikke . .’. Hvad
skal Tilgivelse være til? .. > Jeg: kan ikkevelske: en
Skurk.<
Hans Stemme blev tykkere; men han vilde sige
mere og bevægede sine Læber atter og atter, idet han
forgjæves kjæmpede for at tale. Tilsidst tvang Ordene
sig frem.
» Tilgiver Gud Skurke? . .. men om han ogsaa gjør
det, vil han ikke være haard mod mig.<
Hans Hænder bevægede sig tungt, som de vilde
fjerne en Opdæmning, som tyngede paa ham. To eller
tre Gange kom der fra ham afbrudte Ord:
»Denne Verden . . . for mægtig . . . ærlig Mand ...
forvirre . . «<
Snart svandt de hen i ren Mumlen; Øinene havde
ophørt at se, og saa kom den sidste Stilhed.
Men ikke Dødens. En Time eller mere hævede
Brystet sig, det lydelige, haarde Andedrag vedblev, men
blev lidt efter lidt langsommere, mens den kolde Sved
samlede sig paa Panden.
Tilsidst blev der fuldstændig Stilhed, og den arme
Tullivers mat oplyste Sjæl havde for evig SP at pines
af denne Verdens kvalfulde Gaade.
Hjælp var nu kommen; Lukas og hans Kone var
der, og Dr. Turnbull var ankommen, for sent til at gjøre
andet end at sige: »Dette er Døden.
Tom og Maggie gik sammen nedenunder i det
Værelse, hvor deres Fader Plads var tom. De vendte
Øinene mod det samme Sted, og Maggie sagde:
»Tom, tilgiv mig — lad os altid holde af hverandre,< -—
og de klyngede sig til hinanden og græd i Fællesskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
