Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - II. De første Indtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 156 —
»Nei, Lucy,< sagde Maggie og rystede langsomt
paa Hovedet, »jeg fryder mig ikke ved deres Lykke, som
Du gjør, ellers vilde jeg være mere tilfreds. Jeg føler for
dem, naar de er ulykkelige; jeg tror ikke, jeg nogensinde
kunde udholde at gjøre nogen ulykkelig; og dog hader
jeg ofte mig selv, fordi jeg undertiden bliver vred ved
Synet af lykkelige Mennesker. Jeg tror, jeg bliver værre,
jo ældre jeg bliver — mere selvisk. Det synes meget
frygteligt. <
» Nei, Maggie, * sagde Lucy i en overbevisende Tone,
»Jeg tror ikke et Ord af det. Det er bare mørke Fan-
tasier — just fordi Du er nedtrykt af et sløvt, træt-
tende Liv. <>
»Ja, kanske det,< sagde Maggie og drev rask Skyerne
bort fra sit Ansigt ved et straalende Smil, idet hun kastede
: sig bagover i Stolen. » Kanske det kommer af Maden
paa Skolen — vandig Rispudding, krydret med Meise-
kjød. Lad os haabe, det vil forsinde for min Moders
Flødekager og denne fortryllende Geoffrey Crayon.<
Maggie tog op den » Skissebog %, som laa ved Siden
af hende paa Bordet.
» Kan jeg vise mig med denne lille Brystnaal?< sagde
Lucy og gik hen til Speilet for at betragte Virkningen.
»O, nei, Mr. Guest vil blive nødt til at gaa ud af
Værelset igjen, hvis han ser Dig med den. Kjære, skynd
dig at tage en anden paa!<
Lucy ilede ud af Værelset; men Maggie benyttede
ikke Anledningen til at aabne Bogen; hun lod den synke
ned paa sit Knæ, mens hende Øime vandrede til Vinduet,
hvor hun kunde se Solskinnet falde paa Klynger af Vaar-
blomster og den lange Laurbærhæk, — og bag den —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
