Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - II. De første Indtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1009 >
Væsen i Verden; og han var ikke en Mand, som gjorde
sig selv til Nar paa noget Vis. Men naar man er 25,
er man ikke kalkbelagt paa Fingerspidserne, saa at et
Haandtryk af en smuk Pige skulde være ganske lige-
gyldigt. Det var fuldstændig naturligt og uskyldigt at
beundre Skjønheden og nyde Synet af den — i det
mindste under de nærværende Omstændigheder. Og der
var virkelig noget ganske interessant ved denne Pige med
hendes Fattigdom og Sorger; det var en Nydelse at se
Venskabet mellem de to Kusiner. Stephen indrømmede,
at i Almindelighed var han ikke glad i Damer med origi-
nal Karakter — men her syntes virkelig Originaliteten at
være af en høiere Art; og forudsat, at man ikke er nødt
til at gifte sig med den Slags Kvinder, — nu vel, de
bringer ialfald Afveksling i den selskabelige Omgang.
Maggie opfyldte ikke i det første Kvarter Stephens
Haab om, at hun skulde se paa ham; hendes Øine var
fuldt optagne af at stirre paa de gamle Bredder, som hun
kjendte saa godt. Hun følte sig saa ensom, adskilt fra
Filip == dén eneste, som altid syntes at elske hende
saa inderlig, som hun bestandig havde drømt om at blive
elsket. Men for Øieblikket tiltrak Aarernes rythmiske Be-
vægelse sig hendes Opmærksomhed, og hun tænkte, hun
kunde have Lyst til at lære at ro. Dette vakte hende
op af hendes Drømme, og hun spurgte, om hun kunde
tage en Aare. Det viste sig, at hun behøvede megen
Undervisning, og hun blev ivrig. Øvelsen bragte det
varme Blod frem i hendes Kinder og gjorde hende til- -
bøielig til at anse Undervisningen som en stor Fornøielse.
»Jeg vil ikke blive fornøiet, før jeg kan føre begge
Aarerne og ro Dem og Lucy,< sagde hun og saa” meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
