- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
173

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - III. Fortrolige Øieblikke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Maggie havde været en saadan ung Dame, vilde Du
sandsynligvis ikke have hørt noget om hende; hendes
Liv vilde have havt saa faa Omvekslinger, at det neppe
var blevet Gjenstand for Skildring, for de Jykkeligste Kvinder
som de lykkeligste Folkeslag har ingen Historie. I Maggies
høistemte, hungrige Natur, — der netop var kommen fra et
tredierangs Skoleværelse med al dets forvirrende Støi og
Ubetydeligheder — havde disse tilsyneladende daglig-
«dagse Ting den Virkning, at de vakte og opspilte hendes
Fantasi til en Grad, som var hende selv uforklarlig.
Det var ikke fordi hun særskilt tænkte paa Mr. Stephen
Guest eller dvælede ved den Tanke, at han havde seet
paa hende med Beundring, det var snarere fordi hun
følte den halvt tilbagetrængte Nærværelse af en Verden
af Kjærlighed, Skjønhed og Glæde, som hun havde dannet
sig af ubestemte og blandede Billeder fra al den Poesi
og alle de Romaner, hun mnogensinde havde læst eller
som hun nogensinde havde vævet sammen i sine Drømme-
syner. Hendes Tanker fløi en eller to Gange tilbage
til den Tid, da hun havde søgt at naa Selvfornægtelsen,
da hun havde tænkt at al Længsel, al Utaalmodighed
var neddæmpet; men den Tilstand syntes uigjenkaldelig
forbi, og hun gyste. tilbage fra Mindet om den. Ingen
Bøn, ingen Kampe vilde nu bringe tilbage denne negative
Fred; hendes Livskamp skulde ikke afgjøres paa den
korte og lette Maade — ved fuldstændig Forsagelse paa
Ungdommens Tærskel. Musikken vibrede stadig i hende —
Purcells Musik med dens vilde Lidenskab og Fantasi, og
hun kunde ikke fortsætte med Mindeme om den nøgne,
ensomme Fortid. Hun var kommen tilbage til sin lysere,
luftigere Verden, da der hørtes en svag Banken paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free