Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - III. Fortrolige Øieblikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Døren; det var naturligvis hendes Kusine, som traadte
ind i en hvid, folderig Natdragt.
»Hvadfornoget, Maggie, Du uskikkelige Barn! Har
Du ikke begyndt af klæde af Dig endnu?« sagde Lucy
forbauset. »Jeg lovede ikke at komme og snakke med
Dig, fordi jeg troede, Du maatte være træt, — men her
gaar Du og ser ud, som Du skulde klæde Dig til Bal.
Kom og tag paa Din Natdragt og løs op Dit Haar.<
»Naa, Du er ikke meget længere kommet,< svarede
Maggie, idet hun hastig tog paa sin røde Bomuldskjole,
medens hun betragtede Lucy’s lysebrune Haar, der var
kjæmmet bagover i krøllet Uorden.
»Aa, jeg har ikke meget at gjøre, jeg skal sidde
ned og snakke med Dig, indtil jeg ser, at Du virkelig er
paa Vei tilsengs.<
Medens Maggie stod og løste sit lange sorte Haar
nedover sin røde Dragt, satte Lucy sig ned i Nærheden
af Toiletbordet vogtende paa hende med kjærlige Øine
og med Hovedet lidt paa Siden som en vakker liden
Skjødehund. Hvis det synes Dig altfor utroligt, at unge
Damer kan finde paa at tale fortroligt sammen i
en saadan Situation, saa vil jeg bede Dig erindre, at
Menneskelivet har mange Undtagelser at byde.
»Har Du virkelig nydt Musiken iaften, Maggie?<
»O ja, det er just den, som hindrer mig fra at føle
mig søvnig. Jeg tror ikke, jeg vilde have noget andet
menneskeligt Ønske, hvis jeg havde nok af Musik. Den
synes at øyde Kraft i mine Lemmer og Tanker i min
Hjeme. Livet synes at glide hen uden Anstrengelse,
naar jeg er fyldt med Musik. Til andre Tider føler man
det, som man bærer en tung Byrde.<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
