Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - III. Fortrolige Øieblikke - IV. Broder og Søster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 178 —
Vilde ikke det blive en skjøn Slutning paa alle min
stakkels — stakkels Maggies Sorger.<
Maggie forsøgte at smile, hun skjalv, som om hun
følte en pludselig Kuldegysning.
»Kjære Du fryser,< sagde Lucy. »Du maa gaa
tilsengs, og det maa jeg ogsaa. Jeg tør ikke tænke paa,
hvad Klokken er.<
De kyssede hverandre, og Lucy gik sin Vei —
i Besiddelse af en Tilstaaelse, som øvede en stærk Indflydelse
over hendes senere Indtryk. — Maggie havde altid været helt
igjennem ærlig; hendes Natur havde aldrig fundet det let
at være anderledes. Men fortrolige Tilstaaelser virker
stundom blindende, selv naar de er ærlige.
Kapitel IV.
Broder og Søster.
Maggie var nødt til at gaa til Toms Bolig ved
Middagstid, naar han pleiede at komme hjem for at spise,
ellers vilde hun ikke have truffet ham hjemme. Han
boede ikke hos rent Fremmede. Vor Ven Bob fJakin
havde med Mumps’s tause Bifald taget ikke blot en
Hustru for omtrent otte Maaneder siden, men ogsaa et
af disse underlige, gamle Huse med de utænkeligste
Gange nede ved Stranden, hvor — som han -be-
mærkede — hans Hustru og Moder kunde holde al
Ulykke borte fra sig ved at laane ud to » Lystbaade<,
som han havde lagt sig til for nogle af sine Sparepenge,
og ved at tage imod en Logerende i Stadsstuen og spare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
