Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - IV. Broder og Søster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 184. —
Jeg behøver ikke at gjentage noget af det, jeg sagde for
et Aar siden. Medens Fader levede, følte jeg mig bunden
til at bruge min yderste Magt over Dig for at hindre
Dig fra at vanære ham saavel som Dig selv og os alle.
Men nu maa jeg overlade Dig til Dit eget Valg. Du
ønsker at være uafhængig — Du sagde mig det efter
Faders Død. Min Mening er ikke forandret. Hvis Du
tænker at forlove Dig med Filip Wakem igjen, saa maa
Du opgive mig.<
»Det ønsker jeg ikke, kjære Tom — idetmindste
som Sagerne nu staar. Jeg ser, at det vilde føre til
Ulykke; men jeg skal snart drage væk til en anden Post,
og jeg skulde ønske at være Venner med ham igjen,
medens jeg er her — Lucy ønsker det.<
Strengheden i Toms Ansigt mildnedes lidt.
»Jeg vil ikke have noget imod, at Du mødes med ham
leilighedsvis hos min Onkel. Jeg ønsker ikke, Du skal
gjøre nogle Ophævelser i den Anledning; men jeg har
ingen Tiltro til Dig, Maggie. Du lader Dig saa let lede
paa Afveie.<
Det var et grusomt Ord. Maggies Læber begyndte
at skjælve.
»Hvorfor siger Du det, Tom? Det er meget haardt
af Dig. Har jeg ikke gjort og baaret alt, saa godt jeg
har kunnet? Ogjeg har holdt mit Ord til Dig — skjønt...
skjønt . . . mit Liv . .. har ikke været lykkeligt mere
end Dit.<
Hun var nødt til at være barnslig — Taarerne vilde
komme frem. Naar Maggie ikke var vred, var hun lige-
saa afhængig af venlige eller kolde Ord som en Tusind-
fryd af Solskin eller Skyer. Trangen til at blive elsket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
