- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
185

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - IV. Broder og Søster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 185 —

vilde altid kue hende, som den kuet hende i gamle
Dage paa det ormstukne Tagkammer. Broderens God-
hed vandt Overhaand ved denne Appel, men den kunde
kun vise sig paa Toms sædvanlige Maade. Han lagde
venlig sin Haand paa hendes Arm og sagde i en mildt
belærende Tone:

»Hør nu paa mig, Maggie. Jeg vil sige Dig, hvad
jeg mener. Du gaar altid til Yderligheder — Du har
ingen Dømmekraft og Selvbeherskelse, og dog synes Du,
Du ved alt bedst selv og vil ikke finde Dig i at blive
ledet. Du véd, jeg ønskede ikke, at Du skulde tage
nogen Post. Tante Pullet var villig til at give Dig et
godt Hjem, og Du kunde have levet respektabelt blandt
Dine Slægtninge, indtil jeg kunde have skaffet Dig og
Moder et Hjem. Og det er just, hvad jeg helst vilde.
Jeg ønskede, at min Søster skulde være en Dame, og
jeg vilde altid have draget Omsorg for Dig, som min
Fader ønskede, indtil Du var vel gift. Men Dine Tanker
og mine stemmer aldrig overens, og Du vil aldrig give
efter. Dog burde Du have Forstand nok til at indse, at
en Broder, som er ude i Verden og kommer sammen
med Folk nødvendigvis maa vide bedre, hvad der er
rigtigt og respektabelt for hans Søster, end hun selv kan
vide. Du synes, jeg ikke er snil, men min Snilhed kan
kun leøfes af, hvad jeg anser tjenligt for Dig.<

»Ja, — jeg véd det — kjære Tom,< sagde Maggie,
fremdeles grædende, idet hun dog gjorde Forsøg paa at
stanse sine Taarer. »Jeg véd, Du vilde gjøre en hel Del
for mig; jeg ved, at Du arbeider og ikke sparer Dig
selv. Jeg er Dig taknemmelig, men i Sandhed, Du
kan ikke ganske dømme paa mine Vegne, — vore Na-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free