- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
186

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - IV. Broder og Søster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

also en

turer er meget forskjellige. Du ved ikke, hvor ganske
anderledes Tingene virker paa mig end paa Dig.<

»Jo, jeg véd det — jeg veéd det altfor vel. Jeg
ved hvor forskjellig Du maa føle om alt det, der angaar
Din Familie og Din egen Værdighed som ung Kvinde,
forat Du skulde kunde tænke paa at modtage hemmelige
Henvendelser fra Filip Wakem. Hvis det ikke var mig
modbydeligt af nogen anden Grund, maatte jeg dog
modsætte mig, at min Søsters Navn for et Øieblik blev
stillet sammen med en ung Mands, hvis Fader maa hade
selv Tanken paa os alle — og vil forstøde Dig. Hos
enhver anden end Dig vilde jeg anse det for ganske
sikkert efter, hvad Du var Vidne til kort før Faders Død,
at dette vilde fuldstændig afholde Dig fra nogensinde at
tænke paa en Forlovelse med Filip Wakem. Men jeg
føler mig ikke sikker derpaa hos Dig — jeg har aldrig
følt mig sikker paa noget hos Dig. Til en Tid finder
Du Glæde i en Slags unaturlig Selvfornægtelse, til en
anden Tid har Du ikke Fasthed nok til at modstaa
noget, som Du véd er galt.<

Der var en forfærdelig skjærende Sandhed i Toms
Ord — det haarde Skal af Sandhed, som fantasiløse,
ufølsomme Mennesker har Ord for. Maggie vred sig
altid under denne Toms Dom; hun gjorde Oprør mod
den og ydmygede sig for den i samme Øieblik; det
syntes, som han holdt et Speil foran hende og viste
hende hendes egen Dumhed og Svaghed — som om
han var en profetisk Røst, der forudsagde hendes kom-
mende Fald — og dog dømte hun ham hele Tiden til
Gjengjæld; hun sagde i sit Indre, at han var snæver-
hjertét og uretfærdig, — at han stod for lavt til at kunne

Hin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free