Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - VI. Til Belysning af Tiltræknings-Loven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TKO ==
altid en saadan Vigtighed for os og fylder op en større
Plads i vor Erindring end et længere Tidrum senere hen,
som har været mindre fyldt med Opdagelser og nye Ind-
tryk. . Der var ikke mange Timer i disse ti Dage, i
hvilket ikke Mr. Stephen Guest sad ved Lucys Side eller
stod nær hende ved Pianoet eller ledsagede hende paa
en eller anden Udflugt; hans Opmærksomhed blev tyde-
ligvis mere og mere vedholdende. Og det var hvad en-
hver havde ventet. Lucy var meget lykkelig; saa meget.
lykkeligere, fordi Stephens Selskab syntes at være bleven
meget mere interessant og fornøieligt, siden Maggie var
kommen. — Spøgefulde Diskussioner — undertiden al-
vorlige — fandt Sted, i hvilke baade Stephen og Maggie
afslørede sig, til Beundring for den blide og beskedne
Lucy; og den Tanke drog mere end en Gang gjennem
hendes Sjæl: hvilken yndig Kvartet de vilde faa gjennem
Livet, hvis Maggie giftede sig med Filip. Er det ganske ufor-
klarligt, at en ung Pige kan nyde sin Tilbeders Selskab
saa meget bedre paa Grund af en tredje Persons Nærvær,
og være uden det fjerneste Spor Skinsyge over, at
Samtalen sædvanligvis er rettet til denne tredje Pgørson?
Ikke naar denne unge Pige er saa rolig i sit Hjerte
som Lucy, helt gjennemtrængt af den Tro, at hun kjen-
der saa vel til sin Tilbeders Hengivenhed, — og ikke
er fristet til Følelser, der ryster en saadan Tro, saa længe
der ikke éer virkeligt klart Bevis mod den. Desuden
var det jo Lucy, ved hvis Side Stephen sad, hvem han gav
sin Arm, til hvem han appellerede som til en Person, der
maatte være enig med ham; og hver Dag var det den
samme nænsomme Høflighed mod hende, den samme Op-
mærksomhed for hendes Ønsker og Omhu for at opfylde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
