Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - VI. Til Belysning af Tiltræknings-Loven - VII. Filip optræder paany
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tie IL Gre
han vilde beherske sig for Fremtiden, han vilde gjøre sig
ubehagelig for hende —- kanske trætte med hende.
Trætte med hende? Var det muligt at trætte med et
Væsen, som havde slige Øine — udfordrende og bedende
om Skaansel, modsigende og barnslig kjælne, bydende og
bedende — fulde af deilige Modsætninger? At se sligt et
Væsen af Kjærlighed bøie sig for En vilde være en
Lod værd at eie — for en anden Mand.
Der kom et halvhøit Udraab, som endte den indre
Enetale, idet Stephen kastede Stumpen af sin sidste Cigar
og med Hænderne i Lommen stolprede afsted med
roligere Skridt gjennem Krattet; men dette Udraab var
ikke nogen Velsignelse.
Kapitel VII.
Filip optræder paany.
Den næste Morgen var meget fugtig: af den Slags
Morgener, paa hvilke mandlige Naboer, som ikke er op-
tagne af nogen bydende Syssel hjemme, helst aflægger sine
Venner af det smukke Kjøn en uendelig Visit. Regnet,
som man nogenlunde har kunnet udholde at gaa eller
kjøre i den ene Vei, er nu blevet saa tungt og paa
samme Tid saa nær ved at klarne op lidt efter lidt, at
intet undtagen en aaben Tvist kan afbryde Visiten; hem-
melig Afsky vil ikke engang kunne bevirke det. Og hvis
man saa er forelsket, hvad kan da i England være mere
frydefuldt end en regnfuld Morgen? Engelsk Solskin er
gjerne af tvilsomt Værd og Varighed, Sommerhatterne er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
