- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
213

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - VII. Filip optræder paany

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 213

med den ømtaaleligste Stolthed for at forraade nogen syn-
lig Bevægelse. En liden Tilvekst i Bleghed, lidt Dragning
i Næseborene, naar han talte, og en liden Stigning i
Stemmens Tonehøide, hvilket for Fremmede syntes at
udtrykke kold Ligegyldighed, var de eneste Tegn, hvor-
med Filip sedvanligvis gav tilkjende et indre Drama, der
ei var uden en viss Voldsomhed. Men Maggie, som ikke
havde synderlig større Evne til at skjule de Indtryk, hun
modtog, end om hun havde været dannet af musikalske
Strenge, følte sine Øine blive større af Taarer, da de tog
hinandens Hænder i Taushed. Det var ikke Smertens
Taarer; de havde snarere noget af samme Art isig som
de Taarer, Kvinder og Børn udgyder, naar de har fundet
et Værn at ty ind under og ser tilbage paa den Fare,
der truede. Thi Filip, som for en kort Tid siden var
paa det nøieste knyttet sammen med den Tanke hos
Maggie, at Tom kunde dadle hende med nogen Ret,
var nu, i den korte Tid, bleven et Slags Samvittighed
udenfor hendes eget Indre, til hvilken hun kunde tage sin
Tilflugt for at hente Redning og Styrkelse. Hendes ro-
lige ømme Hengivenhed for Filip med dens Rod dybt
nede i hendes Barndom og med Minderne om de lange
fredelige Samtaler, der beroligede ved klare paafølgende
Indtryk, den første, umiddelbare Tvivl, den Kjendsgjer-
ning, at han stærkere henvendte sig til hendes Medliden-
hed og kvindelige Hengivenhed end til hendes Forfæn-
gelighed og andre selviske Drifter i hendes Natur, —
syntes nu at danne et Slags viet Omraade, en Helligdom,
hvor hun kunde finde Værn mod koglende Tillokkelser,
som det bedste i hende maatte kjæmpe imod, som maatte

,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free