- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
218

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - VII. Filip optræder paany

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

== DAG

mig, hvis jeg forsøgte at undgaa Smerte? Haan og
Kyniskhed vilde være mit eneste Døvemiddel. Det skulde
da være, at jeg kunde falde hen i en Slags selvgod
Galskab og Indbildning, at jeg var Himlens Yndling, fordi
jeg ikke er Menneskenes.<

Bitterheden antog en viss Voldsomhed under Filips
Tale. Ordene var tydelig nok Udbrud af en umiddelbar
Følelse hos ham selv — ikke blot som et Svar til Maggie.
Der -var en Smerte, som trykkede ham i det Øieblk.
Med stort Finfølelse kviede han sig for den svageste
Hentydning til de Ord om Kjærlighed — om Kjærlighed
paa Tro og Love, — der var bleven vekslet mellem dem.
Det vilde have forekommet ham at være det samme som at
minde Maggie om et Løfte — det vilde have staaet
for ham, havt noget ved sig af Paatvingelsens Tarve-
lighed. Han kunde ikke dvæle ved den Kjendsgjerning,
at han selv ikke havde skiftet Sind; thi’ogsaa det vilde
have taget sig ud som en Paatrængenhed. Hans Kjær-
lighed til Maggie var endnu mere end hans øvrige
Erfaringer stemplet af den overdrevne Følelse af, at han
var en Undtagelse — at hun, at enhver saa" ham i
dette: Lys. |

Maggie var slagen i Samvittigheden. »Ja, Filip,
sagde hun med den barnlige Anger, som hun altid viste,
naar han irettesatte hende. »Jeg véd, De har Ret. Jeg
tænker altid formeget paa mine egne Følelser og ikke
nok paa andres — ikke nok paa Deres. Jeg kunde
trænge Dem til altid at minde mig om mine Feil og
lære mig. Saa mange Ting, som De pleiede at sige mig,
har vist sig at være sande.<

Maggie hvilede sin Albue paa Bordet, støttede sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free