Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - VII. Filip optræder paany
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DAG EE
hvor —fuldstændig denne kjække, trodsige Stephen var
optaget med hende: hvorledes han rask slog over fra en
Beslutning om at behandle hende med synbar Ligegvil-
dighed til et ærgerligt Ønske om at se noget Tegn paa
Tilbøielighed fra hendes Side — en Udveksling med hende
af undertrykte Ord og Blikke. Det var ikke længe, før
han fandt en Anledning, da de var gaaet over til Musiken
til »Stormen.< Maggie behøvede en Skammel og skulde
just gaa over Værelset for at hente en saadan, da Stephen,
som ikke just da var optaget med Sangen, og som lagde
Merke til alle hendes Bevægelser, gjættede hendes Ønske
og fløi afsted for at komme hende i Forkjøbet; han tog
Skamlen med et bønfaldende Blik til hende, hvilket
gjorde det umulig for hende ikke at give ham et tak-
nemmeligt Blik tilbage. Og saa, — at Skammelen omhyggelig
stilles tilrette af en selvtillidsfuld Person, ikke hvilkensomhelst
selvtillidsfuld Person, men en ganske bestemt saadan, som
med én Gang faar et ydmygt og frygtsomt Udseende, —
som giver sig god Tid dermed og med høflige Buk spørger,
om der ikke er Træk paa den. Plads mellem Vinduet og
Ovnen, og om han ikke faar Lov til at flytte Arbeids-
bordet for hende — dette og lignende har Evne til at
kalde noget af den altfor redebonne forræderske Ømhed
frem i en Kvindes Øine, nødt, som hun er, til 1 sine
Pigedage at tilegne sig sin Livsvisdom gjennem temmelig
hverdagslige Talevendinger. Og for Maggie havde den
Slags Ting ikke været Hverdagskost; men de var noget
nyt 1 hendes Liv, og de fandt hendes levende Begjær
efter Hyldest fuldkommen frisk. Denne Tone af nænsom
Omhu tvang hende til at se paa det Ansigt, som var
vendt mod hende og til at sige, »Nei Tak,< og intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
