- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
236

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - VIII. Wakem i et nyt Lys

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

er fuldkommen lige saa overmodig, kun paa en mere:
behersket Maade. Han forbød sin Søster at mødes med
Dig, siger Du, — han vil knække hvert Ben i din Krop,.
saa godt under han Dig, hvis Du ikke tager Dig ivare.
Men Du synes at have taget din Bestemmelse; Du har
vel ogsaa beregnet Følgerne, antager jeg. Naturligvis, Du
er uafhængig af mig. Du kan gifte Dig med denne Pige
imorgen, hvis Du vil, Du er en Mand paa femogtyve..
Du kan gaa din Vei, og jeg kan gaa min. Vi behøver
ikke at have noget mere med hverandre at gjøre.<

Wakem reiste sig og gik mod Døren, men der var
noget, som holdt ham tilbage; og istedetfor at forlade
Værelset gik han op og ned ad Gulvet. Filip ventede
med Svaret, og da han talte, havde hans Stemme en
mere indtrængende Ro og Klarhed end nogensinde:

»Nei, jeg kan ikke gifte mig med Miss Tulliver, selv
om hun vilde have mig — hvis jeg kun har mine egne
Hjelpemidler til hendes Underhold. Jeg er ikke bleven
opdragen til nogen Fagkyndighed. Jeg kan ikke byde
hende baade Fattigdom og Vanskabthed.<

»Ja, der er uden Tvil Grunden til, at Du klynger
dig til mig,< sagde Wakem fremdeles med Bitterhed,
skjønt Filips sidste Ord havde rammet ham som et Stik
I Hjertet. De havde rørt ved en Følelse, som han havde
pleiet gjennem et fjerdedels Aarhundrede. Han kastede .
sig nedi Stolen igjen.

»Jeg ventede alt dette,* sagde Filip, »jeg ved, at saa-
danne Scener ofte forefalder mellem Fader og Søn. Hvis jeg
var som andre Mænd i min Alder, kunde jeg svare paa dine
vrede Ord med endnu vredere — vi kunde skilles — jeg kunde
gifte mig med den Kvinde, jeg elsker, og have Udsigt til at blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free