Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - VIII. Wakem i et nyt Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For første Gang under Samtalen tabte Filip lidt af
sin Selvbeherskelse og rødmede af Vrede.
»Miss Tulliver,< sagde han med skjærende Bitterhed,
»har den eneste Adkomst til Rang, saa intet andet end
Simpelhed og Dumhed kan anse hende hørende til Middel-
klassen; hun er helt igjennem dannet, og hendes Venner
-— hvad de end ellers er — er anseet for at være af
udadlelig Ære og Retskaffenhed. Jeg tænker, hele St.
Qgg’s vilde erklære hende for mere end min Lige.
Wakem sendte sin Søn et vildt Blik; men Filip saa
ikke paa ham, og med en vis Følelse af Anger fortsatte
han — som for at forklare sine sidste Ord:
»Find en eneste Person i St. Ogg’s, som ikke vil
sige Dig, at et skjønt Væsen som hun vilde kaste sig
bort ved at gifte sig med en ynkværdig Skabning
som mig.
»Ikke hun!« sagde Wakem og reiste sig igjen, idet
han glemte alt andet i et harmfuldt Udbrud, halvt faderligt,
halvt personligt. »Det vilde blive et Pokkers fint Parti
for hende. Tilfældig Vanskabthed har intet at sige, naar
en Pige virkelig holder af en Mand.<
»Men Piger har det ikke med at synes om disse
Omstændigheder,« sagde Filip.
»Nu vel, « sagde Wakem temmelig brutalt, idet han
forsøgte at gjenvinde sin forrige Stilling, » hvis hun ikke
bryder sig om Dig, kunde Du have sparet Dig den Møie
at tale til mig om hende -— og Du kunde have sparet
mig den Pine at negte mit Bifald til noget, som havde
Udsigt til aldrig at ske.
Wakem gik med store Skridt ud af Døren og slog:
den igjen efter sig uden at se sig tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
