Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - IX. Menneskekjærlighed i fuld Pynt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
se op. Hun havde været meget fornøiet over, at Stephen
saa udelt havde ydet Lucy sin Hyldelst idag og ikke var
kommen i Nærheden af hende. De havde begyndt
Dagen med en ligegyldig Hilsen, og de havde begge
frydet sig ved at være langt borte fra hverandre, ligesom
en Patient, der virkelig har hjulpet sig uden sit Opium,
trods tidligere Svigtning i sin Beslutning. Og i Løbet af
de sidste Dage havde de formelig gjort sig fortrolige med
Svigtninger, betragtende de ydre Begivenheder, der snart
vilde komme og skille dem ad, som en Grund til at fri-
tage sig for Selvovervindelse i Enkeltheder.
Stephen bevægede sig Skridt for Skridt, som om
han droges mod sin Villie, indtil han var kommen rundt
Bordrækken og var halvt skjult bag en Skjerm af Tepper.
Maggie vedblev med at tælle sine Penge, indtil hun plud-
selig hørte en dyb, blid Stemme sige: »Er De meget
træt? Lad mig bringe Dem noget — noget Frugt eller
Gelé. — Faar jeg Lov?<
De uventede Toner gjorde Indtryk paa- hende lige-
som tilfældig Harpeklang lige ved Siden af hende.
» Nei Tak, < sagde hun sagte og saa” kun et Øieblik
halvt op.
»Du ser saa bleg ud,< fortsatte Stephen i en mere
indtrængende Tone. »Jeg er sikker paa, De er udmattet.
Jeg maa være ulydig og bringe Dem noget. <
» Nei, aldeles ikke, jeg kunde ikke nyde det.<
» Er De vred paa mig? Hvad har jeg gjort? Kjære
se paa mig!<
» Kjære, — gaa, < sagde Maggie og saa” hjelpeløst paa
ham, og hendes Øine gik umiddelbart fra ham til det
modsatte Hjørne af Orkestret, som var halvt skjult af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
