Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - IX. Menneskekjærlighed i fuld Pynt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stemme. »Jeg maa lade nogen Tid gaa hen. Tving
mig ikke til at blive, Lucy.<
Lucy forblev taus et Par Minutter, mens hun tanke-
fuld saa” bort. Tilsidst knælede hun ned ved Siden af
sin Kusine og sagde, idet hun med angstfuldt Alvor saa
op i hendes Ansigt:
»Maggie, elsker Du ikke Filip nok til at gifte Dig
med ham? — sig mig det — stol paa mig.< |
Maggie trykkede inderlig og fast Lucys. Hænder i
Taushed en liden Stund. * Hendes egne Hænder var
ganske kolde. Men da hun talte, var hendes Røst ganske
klar og tydelig.
»Jo, Lucy, jeg vilde helst gifte mig med ham. Jeg
tror det vilde blive den bedste og høieste Lod for mig —
at gjøre hans Liv lykkeligt. Han elskede mig først.
Ingen anden kunde blive for mig, hvad han er. Men
jeg kan ikke for hele Livet skille mig fra min Broder.
Jeg maa reise bort og vente. Kjære, tal ikke til mig
om det.<
Lucy adlød i Smerte og Undren. Det næste Ord,
hun sagde, var: » Gode, kjære Maggie, Du vil idet-
mindste gaa med paa Ballet i Park House imorgen og
der nyde lidt Musik og Munterhed, før Du gaar for at
aflægge disse kjedelige Pligtvisiter. Ah! her kommer
Tante og Theen.<
Eliot. B. 1. 2. D. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
