- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
259

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - X. Fortryllelsen synes brudt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En 259 —

overtale hende. Hun advarede ham og sagde, at hun
kunde ikke danse andet end en Kontradans; men han
var naturligvis gjerne villig til at vente paa denne store
Lykke og mente kun at sige en Artighed, naar han i
flere Pauser forsikrede, at det var et »stort Hul<, at hun
ikke kunde Vals — han vilde saa gjerne have valset
med hende. Men tilsidst kom Turen til denne gode,
gammeldagse Dans, der har mindst Forfængelighed og
mest Glæde i sig, og Maggie glemte rent sit sorgfulde
Liv i en barnlig Nydelse af den halvt landlige Taktart,
som synes at banlyse al fordringsfuld Stivhed. Hun følte
sig ganske mildt stemt mod unge Torry, da hans Arm
bar hende afsted og holdt hende oppe i Dansen; hendes
Øine og Kinder havde den unge Glædes Ild i sig, som
flammer op saasnart den blot kan finde den mindste Luftning
til at fange Liv; og hendes simple sorte Dragt med dens
lille korte Kniplingsschawl tog sig ud som den matte
Indfatning om en Diamant.

Stephen havde endnu ikke vist hende mere end
Høflighed i Forbigaaende. Siden igaar havde det indre
Speilbillede af hende, som stadig udgjorde en Del af hans
Bevidsthed, været halvt overskygget af Filip Wakems
Billede, der kom som en Flæk tvertover det. Der fandt
en Tilbøielighed Sted mellem hende og Filip; idetmindste
var der fra hans Side en Tilbøielighed, som lod hende
føle et Slags Baand. Her, sagde Stephen, var altsaa et
andet Krav til hans Ære, som kaldte. ham til at modstaa
en Dragning, der stadig truede med at overmande ham.
Han sagde dette til sig selv; og dog havde han én eller
to Gange følt en vild Modstandslyst — i et andet Øie-
blik en kvalfuld Modbydelighed mod denne Indtrængen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free