Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - X. Fortryllelsen synes brudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 261 —
hengive sig helt og ubegrænset til Nuets Varme, uden
disse isnende, tærende Tanker paa Fortid og Fremtid.
» De skal nu begynde at valse igjen, * sagde Stephen,
idet han bøiede sig for at tale til hende med det Blik
og den Tone af undertrykt Ømhed, som unge Drømme
fremtryller for sig selv i de sommerlige Skove, naar sagte
hviskende Røster fylder Luften. Slige Blikke og Toner
bringer Poesiens Aandepust med sig endog ind i et
Værelse, hvor der er næsten kvælende af blændende Gas
og Kurmageri paa haarde Livet.
»De skal til at danse igjen; det gjør En rent
svimmel at se paa, og Værelset er meget varmt. Skal
vi gaa lidt omkring ?<
Han tog hendes Haand og lagde den i sin Arm,
og de gik ind i Dagligværelset, hvor der stod Borde, paa
hvilke der laa Kobberstik til behagelig Afbenyttelse: for
Besøgende, der ikke brød sig om at.se paa dem. Men
ingen var der i dette Øieblik. De gik videre ind i Driv-
huset.
» Hvor underlig og uvirkelig Træerne og Blomsterne
ser ud med Lys indimellem,< sagde Maggie med lav
Stemme. »De ser ud, som de tilhørte et fortryllet Land
og aldrig vilde visne bort; — jeg kunde tænke mig, at
de var gjorte af Ædelstene. <
Hun saa" paa Geraniumsrækken, medens hun talte,
og Stephen gav intet Svar; men han saa” paa hende —
(
je
3
g blander ikke én høistemt Digter Lys og Lyd
sammen til ét, idet han kalder Mørket stumt og Lyset
veltalende? Der var noget forunderlig mægtigt i Lyset
fra Stephens lange Blik; thi det bragte Maggies Ansigt
til at vende sig og se op mod det — langsomt, lig en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
