Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - X. Fortryllelsen synes brudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 265 —
Hast. — Saaledes maatte Maggie, som havde ilet med at
gjøre sig istand, sidde og vente i Haven, færdig til at
kjøre. Lucy var optaget inde i Huset med at pakke
ind nogle Bazargaver til de yngre Børn i Basset, og da.
der hørtes en lydelig Ringen paa Dørklokken, følte:
Maggie en Smule Frygt for, at Lucy skulde bringe
Stephen ud til hende. Det var sikkerlig Stephen.
Men den Besøgende kom øieblikkelig ud i Haven:
alene og satte sig ved Siden af hende paa Havebænken —
det var ikke Stephen.
» Vi kan netop øine Toppene af de skotske Graner
fra dette Sted, Maggie, < sagde Filip.
De havde i Taushed taget hverandres Hænder, og
Maggie havde seet paa ham med en fuldere Gjenoplivelse
af det gamle bamlige, kjærlighedsfulde Smil, end han
havde seet før, og han følte sig opmuntret.
»Ja,< sagde hun, »jeg betragter dem ofte og ønsker,
jeg kunde se den sene Eftermiddags Sollys paa Stam-
merne igjen; men jeg har aldrig været den Vei undtagen
én Gang — til Kirkegaarden med min Moder.
»Jeg har været der — jeg gaar der — stadig, <
sagde Filip. »Jeg har intet andet end Fortiden at.
leve paa.<
Et dybtfølt Minde og en dybtfølt Medlidenhed drev
Maggie til at lægge sin Haand i Filips. De havde saa
ofte gaaet Haand i Haand!
»Jeg mindes alle de Steder,< sagde hun, »netop
hvor De fortalte mig om hver Enkelthed, især skjønne
Frasagn, som jeg aldrig havde hørt før.<
» Du vil snart gaa derhen igjen -— ikke sandt, Maggie? <
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
