Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - XI. Paa Veien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22000 —
sede til .den stille Time. Maggie med sin Hue paa
Armen stod og saa” smilende ned paa det nye Kuld af
smaa Kyllinger, da hendes Tante raabte:
» Gud bevare mig, hvem er den Herre, som kommer
ridende ind ad Porten?< Det var en Herre paa en høi,
rødbrun Hest, hvis Sider og Hals bar mørkere Sved-
striber af det hurtige Ridt. Maggie følte en bankende Blod-
skrækkelig, som naar
strømning til Hoved og Hjerte
en vild Fiende, der har anstillet sig død, springer lys–
levende frem.
» Kjære, hvem er det? spurgte Mrs. Moss, idet hun
i Maggies Ansigt saa” tydeligt Bevis for, at hun vidste det.
»Det er Mr. Stephen Guest,< svarede Maggie med.
svigtende Stemme, »min Kusine Lucys — en Herre, som
er en meget, meget fortrolig Ven i min Kusines Hjem.
Stephen var allerede lige ved dem, havde sprunget
af Hesten og løftede nu paa sin Hat, idet han nær-
mede sig.
» Hold Hesten, Willy!< sagde Mrs. Moss til sin tolv-
aarsgamle Gut.
-»Nei Tak,< sagde Stephen, idet han trak i den
utaalmodige Hests Bidsel, »jeg maa straks afsted igjen.
Jeg har et Bud at overbringe Dem, Miss Tulliver, om et
privat Ærind. Tør jeg bede Dem gaa nogle Skridt
med mig?
Han havde et halvt træt, halvt grættent Blik, saa-
ledes som en Mand faar det, naar han er bleven plaget
af en eller anden Uro i Sindet, der gjør hans Seng og
hans Middag lidet indbydende for ham. Han talte næsten
atbrudt, som om hans Ærind var altfor paatrængende, til
at han skulde bryde sig med, hvad Mrs. Moss vilde tænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
