Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - X. Fortryllelsen synes brudt - XI. Paa Veien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
=— 2000
trin mere levende end det nærværende Øieblik. Hun
saa” sig sammen med Filip i » Red Deepsc.
Filip følte, at han burde have været fuldstændig
lykkelig ved dette Svar. Hun var saa aaben og gjennem-
skuelig som et Fjeldvand. Hvorfor var han ikke helt-
igjennem lykkelig? =Skinsygen er aldrig tilfreds med
noget ringere end en Alvidenhed, som kunde skjelne den
skjulteste Fold i Hjertet.
Kapitel XI.
Paa Veien.
Maggie havde været 4 Dage hos sin Tante Moss
og havde laant Junisolskinnet der en ganske ny Klarhed
i den kjærlighedsfulde Kvindes sorgslørede Øine; hun
havde bragt en ny og bedre Tid med sig til sine store
og smaa Søskendebørn, der lærte alle hendes Ord og
Handlinger udenad, som om hun havde været et forbi-
dragende Underverk af fuldendt Skjønhed og Visdom.
Hun stod paa Veien sammen med. sin Tante og en
Gruppe af Kusiner og madede Kyllinger paa det rolige
Tidspunkt i en Bondegaards Hverdagsliv, som betegnes
ved Tiden for Aftenmelkningen. De store Bygninger
rundt om Gaardspladsen var saa triste og faldefærdige
som nogensinde, men over den gamle Havemur begyndte
de vildtvoksende Rosenbuske at nikke i sin sommerlige
Fylde, og det graa Tømmer ’og de gamle Teglstene i
Huset med dets høiere Beliggenhed havde et Udseende
af søvnig Alderdom i den rige Eftermiddagssol, som pas-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>