- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
270

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - XI. Paa Veien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krav — men De maa ovenikjøbet behandle mig som
en grovkornet Tølper, som gladelig kunde fornærme Dem.
Og om jeg nu, hvis jeg havde frit Valg, vilde bede Dem
at tage min Haand og min Rigdom og mit hele Liv og
gjøre dermed, hvad De vilde! Jeg ved, jeg forglemte
mig. Jeg tog mig en utilgivelig Frihed. Jeg hader mig
selv, fordi jeg har gjort det. Men jeg angrede det straks —
jeg har stadig angret det siden. De burde ikke anse
det for utilgiveligt; en Mand, der elsker af sin hele Sjel,
som jeg elsker Dem, kan saa let, for et Øieblik, over-
mandes af sine Følelser; men De véd — De maa tro
mig — at den værste Smerte, jeg lider under, er at
have smertet Dem — at jeg vilde give en Verden for at
gjøre min Feil god igjen.<

Maggie vovede ikke tale -— vovede ikke vende sit
Hoved. Den Styrke, som skrev sig fra Krænkelsen, var
fuldstændig forsvunden, og hendes Læber bævrede synlig.
Hun trøstede sig ikke til at udsige den fulde Tilgivelse,
som kom op hos hende som Svar paa denne Tilstaaelse.

De var komne næsten lige foran Hovedporten, og
hun stansede skjælvende.

»De maa ikke sige dette — jeg kan ikke høre paa
det,» sagde hun og saa” ned for sig aldeles sønderknust,
mens Stephen stillede sig foran hende for at hindre hende
fra at gaa videre hen mod Porten. »Jeg er meget be-
drøvet for enhver Smerte, som De maa gjennemgaa, men
det er til ingen Nytte at tale.<

»Jo, det er til Nytte, < sagde Stephen heftig. »Det
vilde være til Nytte, ifald De vilde behandle mig med
lidt Barmhjertighed og Agtelse istedenfor at gjøre mig
skammelig Uret i Deres Tanker. Jeg kunde bære alt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free